Elever i mistrivsel er jævnligt på dagsordenen i medierne og er ved at udvikle sig til et generelt samfundproblem.
Faktorer som skolereform, længere skoledage, mindre forbredelsestid, mangelende ressorcer, test/præstationskultur samt børn og unge med umodne sociale kompetencer har formentlig bidraget til dette.
Flere og flere skoler står over for trivsels- og klasseproblematikker, hvor manglende fællesskabsånd, konflikter, uro, uhensigtsmsæssige grupperinger og andre trivselsproblematikker fylder.
Rammer og vilkår kan vi som enkeltpersoner ikke gøre noget ved. Vi må derfor gribe i de redskaber og metoder som kan bidrage til elvernes trivsel, nemlig en styrket klasseledelse og arbejdet med elevernes sociale læring.
Sæt fokus på social læring som forebyggende indsats eller når trivlsen er lav.
Gennem arbejdet med sociale læringsforløb opnår eleverne selvforståelse og sociale færdigheder, der kan bidrage til en større forståelse for hinanden, styrke samhørigheden og fællesskabsånden i klassen. Underviserne, i disse forløb, oplever at opnå en bedre relation til eleverne, idet eleverne får lov at vise andre sider af sig selv end blot den faglige. Eleverne bliver typisk bedre til at aflæse og forstå hinanden, har færre konflikter, overskrider i mindre grad hinandens grænser og behandler generelt hinanden mere respektfuldt efter forløbene.
Den sociale læring inddeles i tre trin og har til formål at udvikle elevernes personlige, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Materialet består af elevhæfter og lærervejledninger, hvor der arbejdes med elevernes selvforståelse, kommunikation, relationer og strategier. som tilsammen er vigtige komponenter i for elevernes trivsel og faglig indlæring..
Tilgangen og emnerne der berøres gennem arbejdet, giver dig som underviser en større indsigt og forståelse for elevernes personlighed. Gennem åbne dialoger med og om elevernes ”jeg-kerne” og ”vi-kerne” bliver undervisningen relationsskabende, og er dermed særdeles velegnet til opstart af nye klasser.
Har ovenstående fanget din interesse, kan du læse mere eller købe materialet i Social Skills shoppen.
Materialet vedr. Social læring kan anvendes både i almen- og specialområdet.
Social læring, Social Skills - Socialfag - Social træning - Kært barn har mange navne
Materialet til social læring består af:
Social læring - Min bog trin 1 (Elevhæfte) og Social læring, Trin 1 - Vejledning (Vejledningshæfte til underviseren)
Social læring - Min bog trin 2 & 3 (Elevhæfte) og Social læring, Trin 2 & 3 Vejledning (Vejledningshæfte til underviseren)
Tryk her og se introduktionsvideo til Trin 2 & 3
Social læring - Pubertet & seksualitet (Elevhæfte) + Social læring, Pubertet & seksualitet (vejledningshæfte til underviseren)
I Social læring - Min bog trin 1, 2 & 3 arbejdes der med elevernes personlige, følelsesmæssige og sociale kompetencer.
I social læring - Pubertet og seksualitet sættes der bl.a. fokus på: Kontakt og kommunikation, forelskelse og kærester, seksuelle. grænser, krænkelse, den nye samtykkeerklæring, prævention og sexsygdomme.
For elever med særlige behov må der sættes ekstra fokus på læring vedr. Pubertet og seksualitet, da størstedelen af de seksuelle krænkelser og overgreb, der begås blandt børn og unge, bliver begået af unge med sociale udfordringer eller diagnoser inden for autisme og ADHD. Dette hænger formentlig sammen med deres uvidenhed og deres udfordringer inden for det sociale samspil, empati og impulskontrol.
Har du brug for et kursus til at komme i gang?
Læseplan for social læring
I 2016 blev det politisk besluttet i Faxe kommune, at alle elever på 2. og 6. årgang i almenområdet skulle modtage undervisningsforløb i social læring. Forløbene tager afsæt i læseplanen. Den sociale læring indgår ofte som en del af den understøttende undervisning. Læseplanen kan også anvendes til inspiration til individuelle mål.
Forløbenes varighed er forskellige, men er ofte berammet til et halvt skoleår (1-2 lektioner pr. uge) inden for almenområdet og et helt skoleår inden for specialområdet.
Social læring kan anvendes i individuelle, gruppe- og klasseforløb. Det kan med fordel anvendes i en Co-tecahing ramme, hvor holddeling indgår.
Forløbene viser tydelige resultater:
Eleverne bliver bedre til at aflæse, forstå og respektere hinanden, hvilket reducerer klassens konflikter og øger trivslen blandt eleverne.
